Tour de chambre temaer

Jeg vil våge den påstand at alle der har boet på kollegium har mødt begrebet Tour de chambre, bedre kendt som TDC. Her skal der findes tema, leg og noget at drikke – og nogen gange er det svært at finde på en ny dyb tallerken.

Så derfor vil jeg dele de temaer jeg har brugt de sidste 9 gange jeg har deltaget i TDC med jer, til inspiration.

  • Jeg kigger på fugle (2017)  Billedresultat for v
  • Bamsehospital (2016)  Billedresultat for v
  • Rejse / Sommerferie tema (2016)   Billedresultat for v
  • Detektivtema (2013)  Billedresultat for v
  • Under vandet tema (2012)  Billedresultat for v
  • Morgentema (2014)  Billedresultat for v
  • Broadway tema (2011) Billedresultat for v
  • Påsketema (2015)
  • Luftballon (2013) Billedresultat for v

 

Jeg kigger på fugle

Alle får udleveret et skema med forskellige opgaver, der omhandler fugle af alle slags – Både dem fra tegnefilm og dem fra den virkelige verden. Fugle er klistret op rundt omkring med et lille nr. som forbinder dem til et spørgsmål. Musikken var selvfølgelig “Jeg kigger på fugle” med Djämes Braun.

Udklædning:

  • Tropehat
  • Jagtvest
  • Shorts
  • Sokker i sandalerne
  • Briller og kikkert

What is the symbolic mening of an owl - Kopi.jpg

Bamsehospital – Akutafdelingen

16 personer – De går sammen 3 og 3 – og vælg en A, B og C = 5 hold + Mig

Historien: Velkommen til Bamsehospitalet – vi befinder os på akutafdelingen. Der er blevet ringet ind at 5 Bamser er kommet til skade. De befinder sig 5 forskellige steder i kælderen. Nøglen der gør at i kan komme hurtigt frem til dem, er placeret i køkkenet med et hint om, hvor de er. Den af jer der blev A skal hente nøglen og løbe i kælderen efter bamsen, imens skal B gøre klar til akut modtagelse og lapning af bamsen, ved at tråde nåle og klippe et stof hjerte – og syr bamsen sammen. Der må gerne skiftes når I er nået halvvejs. Vedkommende der blev C har den vigtigste opgave at hente blodforsyninger og blande det rigtigt op – ude i køkkenet er der stillet krus og de to ting der skal blandes.

Når bamsen er lappet sammen igen – drikkes blodfortyndingen og opgaven er løst.

For at vinde skal man sy bamsen pænest.

En bamse gemmes i vaskerummet, cykelrummet, ølrummet, mit kælderrum og i postkassen = 5 rum. Nøglerne lægges i køkkenet med en note eller et hint

Indkøb / skaffes: Kittel eller operationsdragt / malerdragt – hårnet, Bamser (5 fra Ikea til 10 kr.) og alt hvad der kan ellers kan findes, Rødsodavand og Jägermeister, Forbinding og plaster, Nål og tråd, Nøglerne, Certificeringer som bedste bamselæger, Røde filthjerter

 Certificeringerne:

DSC_0214.JPG

 

Rejse / Sommerferie tema

De deles i 2 og 2

Det skal der bruges: Drinks og parasoller, Udklippede palmer (brunt og grønt papir), Strandstole, Petanquekugler, Hullakrans, Sommertøj, Solbriller og Kuffert, samt stemningsmusik.

Legen gik ud på, at de fik en seddel (en til hvert par) hver med et spørgeskema på, der havde forskellige udsagn og to discipliner.

Her er mit eksempel på et spørgeskemaUdklip.PNG

Tril en kokosnød er petanque og Pak en kuffert hurtigt er at hente tingene hurtigst muligt og lægge det i kufferten.

 

Detektivtema

Jeg delte temaet med en anden, hvor vi havde lavet fodspor imellem værelserne.

Det skal du bruge: pistol, kridt til at tegne omrids af kroppen på gulvet, gult papir, tipssedler med spr. til krimifilm/serier, cotten coat, forstørrelsesglas, legetøjspistol/-kniv, reb med løkke (galge), billeder af Wanted / kriminelle/som del  af spor, FBI skilt eller andet.

Drink Bloody Mary, Brandbil eller Sangria.

questionTIPSSEDDEL SVAR:

  1. What is the Danish name for “Midsummer Murders”: 1:
  2. Where was President Lincoln murdered? 1: The Theatre X: The Cinema, 2: The Airport
  3. Hvad har Kennedy og Lennon ikke tilfælles? – Fornavn, skudt PRÆSIDENT
  4. Hvad dræbte katten? – Curiosity killed the cat
  5. Hvad er en morder? Hvad er forskellen på morder og drabsmand? – Drabsmand er en der kommer til at slå ihjel og en morder er en der har planlagt at dræbe på forhånd.
  6. Hvor mange episoder er der i Forbrydelsen? 3 episoder
  7. Hvem dræber Dombeldore? – Professor Snape
  8. Sophie Ellis Bextor synger en sang om et mord men hvor foregår det? Murder on the dancefloor
  9. Hvad hedder kvinden der opklarer mysterier i Murder, She Wrote /Hun så et mord? – Jessica Fletcher
  10. 10.Hvad hedder Sherlock Holmes’ følgesvend?  Watson
  11. 11.Hvem vil dræbe Bill? Who wanna Kill Bill? – Uma Thurman som Beatrix Kiddo / The Bride (Bruden) / Black Mamba
  12. 12.Antallet af drab i 2012 kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne som et af de laveste nogensinde. Det laveste siden i hvert fald 1978. Men hvor mange var det? 25 drab.
  13. 13.Hvem har license to kill? James Bond

 

Under vandet tema

Det skal du bruge:

  • 2x fiskestænger med krog (jeg brugte to kostestænger, snog og to clips)
  • Fisk til loft og reol (jeg printede en masse fisk ud og hang dem op i loftet med sysnor)
  • Fisk til at fange (jeg printede nogle mindre fisk ud til fiskedam og satte et stykke gavebånd på så de var til at fiske op. På bagsiden havde jeg skrevet to ord: Sea Lion og Starfish, som de skulle gætte ved at fange alle fiskene og sætte dem i rigtig rækkefølge)
  • Gummibåd og åre ( jeg havde en gummibåd, som jeg pustede op inde på gulvet, der lage jeg de fisk de skulle fange ned i)
  • Alkohol: Fiskefjæs og shotglas
  • Præmie / snack: Saltfisk
  • Skattekiste
  • Sand (droppede jeg igen pga. oprydningen)
  • Ubåd (jeg satte et koøje op på min badeværelsesdør så det lignede vi var i en ubåd)

 

Musikforslag

  • Træk din gamle sweater på
  • Havet er skønt / under the sea
  • Hjælp jeg er en fisk
  • Og krabben var så sød
  • Ro ro ro din båd
  • Sømand ombord

 

Kostume

Sweater, gummistøvler, redningsvest og fiskehat evt. bøllehat med en fisk på

 

Morgentema

Jeg havde fundet nogle klip fra morgen-tv på YouTube, som jeg spillede i loop på TV’et. Jeg havde morgenkåbe på og stillet kaffe og serverede rundstykker med smør og ost til. Som alkohol havde jeg Gammel Dansk.

Legen gik ud på at de skulle finde, de ting jeg sagde højt – ting som man normalt har med i skoletasken.

De blev sat til at finde en taske, et penalhus, en bog, en flaske, en madpakke og så skulle man selvfølgelig også have en jakke og en cykelhjelm med sig. Det hold der var hurtigst til at komme med tingene fik et point.

Da alle tingene var samlet blev de lagt ud med ca. en meters afstand, så der var et sæt af hver ting til hver gruppe. Nu skulle de vælge en repræsentant, der så hurtig som muligt, skulle spise en bolle (morgenmad), tage jakken på, samle tingene i taksen, tage hjelmen på og komme tilbage til start igen.

Vinderholdet vandt flødeboller.

 

Broadway tema

Da jeg har været med i et par musicals på min ungdomsskole, og at dette var mit første TDC, ville jeg gerne fortælle lidt om mig selv.

Derfor lavede jeg Broadway tema, hvor jeg for at spare lidt penge printede en masse høje glas ud og satte billedet fast med tape på plastikkrusene. Jeg satte sølvpapir op på væggen med små runde cirkler i gult, som skulle ligne et sminkespejl. Se billederne for at få mere inspiration til oppyntning.

Som leg havde jeg lavet en quiz, som også var en billet ind til mit værelse og som drikkevarer,  havde jeg Asti.

TDC - Musical tema_Page_1.jpg

Påsketema

 

Luftballon

Absolut det sjoveste tema jeg har haft! 😀

Til mit luftballontema fik jeg fat en flaskehelium og en masse balloner.  Jeg dekorerede mit værelse med balloner og udklippede luftballoner, samt billeder fra UP, der passede ind i et billede, jeg har.

Som aktivitet skulle vi alle sammen i grupper af to og to skiftes til at synge et stykke af “I want it that way” foran kameraet med helium i lungerne selvfølgelig 😉 Det var SÅ sjovt – og griner stadig når jeg ser den sammenklippede video.

Da de kom ind hørte vi “99 Luftballons”, “En blå ballon” og “Ballonsangen”.

Derudover havde jeg købt kæmpeballoner i Tiger og resten af ballonerne blev brugt til ballondans efterfølgende.

Drikkevare kan jeg ikke lige huske, men jeg tror det var vin.

 

Skriv en kommentar